Om os

Vi, Lynge og jeg, Ida, der er årgang 1940 og 1943, begyndte på schæferhundeopdræt i 1974.

Lynge har altid været vant til hunde hjemmefra og jeg har aldrig haft en hund før, da vi lærte hinanden at kende. Lynge havde på det tidspunkt en schæfertæve, som gik hjemme hos hans forældre, og jeg var lykkelig, da vi fik vores første lejlighed, for der måtte vi godt have hund, men ikke schæferhund. Jeg har altid været bange for schæferhunde, fordi jeg på min vej på cykel til skole skul-le forbi en stor gård, hver de havde en stor schæferhan, som lige så godt kunne være i haven som i mit baghjul.

I 1972 var vore børn i dagpleje hos en familie, der havde en schæferhund, som fik hvalpe, hvor jeg så lærte, at en schæferhund var til at komme i nærheden af. Lynge lovede, at han altid fremover ville støvsuge, hvis han måtte få en schæferhund, og han fik sin hvalp og jeg slap for at støvsuge. Jeg har ikke støvsuget meget siden 1972. Moderen til hvalpene var Jyllandsmester indenfor Hjemmeværnet og var efter Hostrupgårds Kern, en meget kendt hanhund på det tidspunkt.

Efter at have fået en schæferhund i huset begyndte jeg også at interessere mig for racen og har været med siden. Vi var bl.a. i Hamborg for at parre hund i 1975, den dag hvor folk fik lov til at gå gennem Elbtunnelen.

Den første officielle oplevelse jeg havde i schæferhun-deregi var til vinterskuet i Vingsted (og det var vinter). Det var "hundekoldt" og vi havde vore 2 børn med. Dom-meren Alice Christensen kasserede sin sekretær, en æl-dre herre, og straks var der en fynbo, der råbte, Ida er der ikke noget med, at du kan skrive på maskine, kan du ikke fortsætte her. Det gjorde jeg så. Vi havde en yngste tæve med, så det blev en lang dag for Lynge og vore børn at skulle gå der og fryse. Siden da har jeg skrevet til manger skuer, også uden for Fyn på såvel dansk som tysk.

Vi har haft mange gode hunde i årenes løb og dette kan da også ses på vore hylder her i hjemmet, ligesom Lynge har lavet mange prøver, for det er jo ikke nok at have en flot hund, den skal også kunne arbejde. Når en hund er over 2 år skal den minimum have en BHP I (brugshunde-prøve I) for at kunne udstilles i en brugshundeklasse på schæferhundeklubbens skuer. Lynge har opnået hunde-førernålen i guld, ligesom vi har fået opdrætternålen.

Vi er begge uddannede avlsvejledere, og jeg blev ud-dannet sekretær, da klubben bestemte, at det ikke var nok at kunne skrive på maskine.

Vores mål er at lave Danmarks bedste hund. Det har vi ikke nået endnu, men vi har da opnået at få en tæve, Maegaard Yoyo, i avlsklassen i 2007.

Vi har lavet en del kuld siden 1974 og brugt såvel dan-ske som tyske hanner. Det primære for os har været - og er stadig - at lave noget, der er bedre end det, vi har, men også at lave noget som kan fungere i en familie og ikke mindst på træningspladsen.

I 2011 er Dansk Kennel Klub's opdrætteruddannelse gennemgået og kennelklubben har også aflagt kennelbesøg uden nogen bemærkninger. Nu er jurakurset også overstået, således at vi nu kan kalde os "godkendt opdrætter" og markere vores hjemmeside med "godkendt opdrætter" mærket.

 

Lige lidt minder om 1977
År 1977 er året, hvor jeg blev meldt ind i schæferhundeklubben, det var dengang kreds 27, Nyborg eksisterede og i de efterfølgende år har jeg "rodet" mig ind i meget i schæferhundeklubben, sekretær, avlsvejleder, og bestyrelsesposter som formand, kasserer, sekretær. Jeg har også været hvalpetræner i klubben. Jeg har også været med til at lave HAS, DM flere gange. Der er jo sket en del i klubben siden 1977, hvor vi ikke kendte til den opdeling, som vi desværre har nu. Ja, jeg har da også trænet hund og bestået en BHP I prøve med Farah von der Hohen Drawen, en hund som var svær at arbejde med, idet hun have fået brækket et par ribben, da der var en figurant (tysk) som faldt over hende og hun kunne desværre kun tåle sig selv, så det var om at være på vagt, når der var andre tæver i nærheden.
Men jeg har haft mange gode timer i klubben sammen.
I 1977 startede min mand, Lynge og jeg Kennel Maegaard, opkaldt efter den ejendom, vi ejede på det tidspunkt. Vores første avlshund i kennelen var Fiermarks Katha, en Marko vom Cellerland datter og siden har der været mange forskellige tæver, som vi købte i Tyskland. Vores børn spurgte altid, når vi kom hjem fra Tyskland, hvad har i med hjem denne gang. Der er kørt mange kilometer i såvel Danmark som Tyskland for parring af hunde eller udstilling. På et tidspunkt havde vi en god han efter Vopo von Kirchental, Odin von Dalwigerholz, og en af vore venner havde en god tæve Pikkola von Elbbachtal, disse blev parret og ud af den parring kom Rosengren Zita, som blev stammoder til Maegaards Yoyo som kom i avlsklassen. Efter hende har vi nu Maegaards Nova, som er 8 år. Herudover har vi også Maegaards Fiona efter Maegaards Jackie og Juwika Frisko. Fiona er Lynge i gang med at uddanne, da det altid har været "et must" at uddanne vore tæver selv. På udstillingsfronten har vi også deltaget til såvel skuer såvel i Danmark som i Tyskland og også opnået fine resultater. En vinder af Unghundehanner til HAS er det også blevet til, en storebror til Maegaards Fiona. Ja, vort lille opdræt har også opnået en 2. plads i opdrætsklassen, det var en dejlig dag, da det skete. Opdrætsnålen er det jo også blevet til med de fleste point for alvskåringer samt de 2 fortrinlige, vi skulle have fra et hovedavlsskue.
Nu har både Lynge og jeg rundet de 70 år, så det bliver ikke til så meget mere, men slippe schæferhunden og schæferhundeklubben helt, tror jeg nu ikke at vi gør. Det er jo nok ligesom de gamle cirkusheste, der stadig vrinsker, når musikken i cirkus starter.
Ida
Ida Larsen | Ølstedvej 3, Brobyværk, 5672 Broby  | Tlf.: 40571525